Tilsynsnotat - Pædagogisk  Tilsyn Rødovre Kommune 2021-2023

Pædagogisk tilsyn i: Børnehuset Elvergården.
Pædagogisk tilsynsførende: Pædagogisk konsulent Ida Lund-Andersen.
Tilsynet er aftalt med: Tilsynet var uanmeldt.

Hvert andet år gennemføres der planlagt pædagogisk tilsyn i alle Rødovre kommunes dagtilbud: offentlige, selvejende og private. 
Tilsynet skal både kontrollere, at dagtilbudsloven bliver overholdt og sikre, at den pædagogiske kvalitet i dagtilbuddet udvikles med det formål at sikre børnene et godt børneliv med trivsel, udvikling, læring og dannelse som hovedformål. Tilsynet hviler på forskningen omkring den styrkede pædagogiske læreplan, med afsæt i kvalitetsparametre, som er udarbejdet af Danmarks nationale evalueringsinstitut. Tilsynet afspejler pædagogisk kvalitet med udgangspunkt i kvalitetsforståelse af struktur- proces- og resultat.
For den kommunale dagpleje gælder, at der hvert andet år i to af kommunens tre legestuer samt i to til tre private hjem føres tilsyn af de pædagogiske konsulenter. Disse tilsyn sammenfattes i én tilsynsrapport. Derudover er der tilsynsførende pædagoger ansat i dagplejen, der fører løbende tilsyn med den pædagogiske kvalitet.
Omkring halvdelen af alle tilsyn gennemføres som uanmeldte tilsyn for at tilgodese uvildighedsaspektet i videst mulig omfang.  Desuden gennemføres uanmeldte tilsyn ved stikprøver i forbindelse med henvendelser, der giver anledning til opfølgning. Dette gælder alle dagtilbudstyper i Rødovre kommune. Uanmeldte tilsyn gennemføres som udgangspunkt med afsæt i tilsynsskabelonen, dog kan der være særlige opmærksomhedspunkter, der noteres i afsnittet om kontekstafklaring.
De planlagte tilsyn gennemføres i form af observation samt forudgående interviews med udvalgte medarbejdere. Ved de uanmeldte tilsyn gennemføres medarbejderinterview efter observationen. I begge former for tilsyn inddrages forældrerepræsentanter, som supplerer billedet af dagtilbuddets pædagogiske praksis med deres syn og oplevelser. 
I tilsynsmaterialet inddrages der sprogvurderingsdata samt data vedrørende fordelingen mellem pædagoger og pædagogiske medhjælpere i dagtilbuddet. Data udgør en del af baggrundsmaterialet for tilsynet, der indgår i drøftelser og i den samlede vurdering af dagtilbuddets kvalitet.
Der udarbejdes en rapport på baggrund af den gennemførte observation, interview og samtaler, som danner udgangspunkt for et efterfølgende handleplansmøde med dagtilbuddets ledelse. Når handleplanen er udarbejdet, er tilsynet afsluttet og rapporten offentliggøres på dagtilbuddets hjemmeside.
Rapporten starter med en kort præsentation af en overordnet ramme for tilsyn, baggrunds oplysninger vedrørende nærværende tilsyn og en samlet konklusion. Konklusionen er et sammendrag af opmærksomhedspunkterne fra tilsynets temaer.

I konklusionen benyttes tre niveauer i kategoriseringen af dagtilbuddets pædagogiske praksis:
•    Generel indsats: Kontinuerligt arbejde med udvikling af kvalitet. 
•    Fokuseret indsats: Enkelte forhold fordrer en fokuseret indsats. 
•    Særlig indsats: Flere forhold fordrer en fokuseret indsats, der også følges op med nyt tilsyn, inden for seks måneder.

Tilsynet føres over følgende fire temaer:
•    Pædagogik, børneperspektiv, børnesyn og sammenhæng til dagtilbuddets pædagogiske læreplan
•    Trivsel, samspil og kommunikation
•    Lærings- og børnemiljøer
•    Dokumentation, refleksions- og evalueringskultur
Rapporten er bygget op af delkonklusioner og eksempler fra tilsynet, der tilsammen har dannet grundlag for den samlede tilsynskonklusion.

Kontekstafklaring: 

Tilsynet var uanmeldt og fandt sted onsdag den 13. december fra kl. 9.30 – 11.30 og kl. 13.30 – 16.00. Interview med to medarbejdere fandt sted fredag den 15. december.

Datagrundlag:

I 2023 er der i Elvergården blevet sprogvurderet 40 treårige børn. Dagtilbuddet har haft særligt fokus på sprog og sprogvurderinger, hvilket ses i statistikken, hvor antallet af sprogvurderede er steget markant.  
Medarbejderfordelingen var i Elvergården januar 2024 fordelt med 54% uddannede pædagoger og 46% pædagogmedhjælpere.

Konklusion på den pædagogiske praksis

Forord

Børnehuset Elvergården ligger i et ældre treetagers hus med tre vuggestuer og tre børnehavestuer. Legepladsen er velindrettet med flere gode læringsmiljøer. På dagen for tilsynet ses glade børn. Det opleves at børnene bliver set, hørt og understøttet af husets medarbejdere. Det ses på dagen, at børnene har medbestemmelse på deres hverdag.
I Børnehuset Elvergården ses mange velfungerende rum både set i forhold til det fysiske og æstetiske læringsmiljø. Der ses mange stuer med orden og overskuelighed. Nogle steder i huset kan der med fordel blive ryddet op for dermed at give børnene et bedre overblik over deres legemuligheder.
Der ses på dagen for tilsynet, at børnene tilbydes deltagelsesmuligheder, og der ses både børne- og vokseninitierede lege og aktiviteter. Det ser ud til, at der er en ensartet struktur i gennem hele huse, hvilket får Elvergården til at fremstå som ét hus, hvor børnene kender rutinerne, og der er en klar rollefordeling imellem de voksne.
På dagen for tilsynet ses der fine samtaler børn og børn imellem og imellem børnene og de voksne. Børnene understøttes sprogligt af de voksne, og de voksne involverer sig i lege og aktiviteter med børnene. Der ses en god fælles kommunikation om legen, og det børnene laver med medarbejderne. Samtalerne imellem de voksne er koordinerende og kommunikationen imellem forældre og medarbejdere er kort og klar i hentesituationerne.
Der ses mange eksempler på, at børnene leger i mindre grupper igennem dagen, med undtagelse af den sidste tid på dagen, hvor alle børnehavebørnene er samlet på én stue fra kl. 15.30.

Generel indsats

Det anbefales, fortsat at stile efter et hus med en rar stemning, hvor børnene bliver set, hørt og understøttet, og hvor børnene får mulighed for at have medbestemmelse på deres hverdag.
Det anbefales at fortsætte arbejdet med at være ”et hus” ved at arbejde på tværs af stuer og etager og ved at have ensartede rutinerne i gennem hele huset.

Det anbefales at holde fast i og videreudvikle den fine kommunikation, der ses i huset både imellem børnene og imellem de voksne og børnene. Ligesom det anbefales at holde fast i den koordinerende kommunikation imellem medarbejderne, fordi det giver børnene mulighed for at blive set og hørt og dermed trives og udvikle sig i positiv retning.

Det anbefales at holde fast i og videreudvikle på dagligdagens rutiner og på strukturen, som er skabt i forhold til lege og aktiviteter.
Det anbefales at holde fast i og videreudvikle et læringsmiljø, hvor børnene forberedes på det, der skal ske, så børnene forsat gives mulighed for at få overblik over dagligdagen hele dagen igennem.

Fokuseret indsats

Elvergården bør overveje, om det læringsmiljø, som børnene tilbydes sidst på dagen på tilsynsdagen, er optimalt for børnene, de voksne og forældrene. Ved at samle alle børn på én stue bliver der meget uro og et højt lydniveau, som Elvergården bør arbejde på at nedbringe. Desuden kan Elvergården med fordel vente med at stole op til børnene ikke længere er på stuen.

Der bør arbejdes på at skabe et bedre læringsmiljø i garderoben. Det kan fx ske ved, at børnene kommer i garderoben i mindre grupper ad gangen. Elvergården kan med fordel lade sig inspirere af den gode struktur, huset har skabt i forhold til lege og aktiviteter i inden- og udendørsmiljøerne.

På en stue bør der arbejdes med, hvordan børnene introduceres til nye rutiner eller tiltag, så situationen kan være rolig og tryg for børnene, og så personalet ikke føler sig nødsaget til at tysse på børnene og råbe for at skabe ro.
På én stue bør det overvejes, hvordan der bliver stillet spørgsmål til børnene, så det ikke bliver for abstrakt at svare på, og så der ikke stilles flere spørgsmål på en gang, for dermed at give børnene en mulighed for at svarer på spørgsmålet. Ligesom spørgsmål ikke bør bruges retorisk og irettesættende. I øvrigt bør det overvejes, hvordan og til hvad man bruger håndsoprækning.  

Der bør arbejdes på, at styrke udviklingen af den refleksions- og evalueringskultur, som spirer i Elvergården. Der bør arbejdes med at sætte fokus på, hvilke mål der er for evalueringen, og hvordan der kan indsamles data, som kan analyseres og give en dokumenteret viden til forbedring af børnenes læringsmiljøer. Desuden bør der sættes fokus på, hvordan børnene kan være med til at indsamle data, så der skabes et endnu større kendskab til hvad, der er børnenes egne perspektiver.

Særlig indsats

Intet at bemærke

Pædagogik, børneperspektiv, børnesyn og sammenhæng til dagtilbuddets pædagogiske læreplan

Vi ser efter: 
Hvordan den oplevede pædagogik ved tilsynet har sammenhæng til den pædagogiske læreplan. Der ses endvidere efter, hvordan barnets væsen har værdi i sig selv. Hvordan børnene støttes og værdsættes. Hvordan børnenes initiativer understøttes, og hvilken ramme der sættes for, at børnene støttes i deres dannelse gennem italesættelser og den pædagogiske rammesætning.

Delkonklusion:
I Elvergårdens læreplan står der: ”Vores hus har en rar, positiv og humoristisk atmosfære, som er med til at danne grundlag for en høj faglig engageret hverdag” og ”I Elvergården møder man varme, humor, empati, åbenhed og gensidig respekt.”
På dagen for tilsynet opleves det, at der bl.a. er en rar stemning i huset, og at de voksne møder børnene med empati og varme. Det opleves, at børnene bliver set og hørt af de voksne. I flere situationer rundt i huset opleves det, at børnene får et kram eller sidder hos en voksen, hvis de er kede af det. Det ses også, at børnene bliver hjulpet i konflikter, der opstår imellem børnene. Fx når to børn vil have den samme scooter på legepladsen, eller da et barn utilsigtet kommer til at slå et andet barn. I det sidstnævnte tilfælde er den voksne opmærksom på at trøste begge børn. Det ses også, at børnene anerkendes og roses, når de kan noget selv. Som fx da et barn helt selv rydder ”modellervoks bordet” op, og den voksne ser det og giver barnet en ”high five”, eller når et barn selv kan kravle op ad stigen til puslebordet.

I medarbejderinterviewet beskrives det, at Elvergården er optaget af at lade børnene have medbestemmelse fx i forhold til det, de gerne vil lege med. Det beskrives, at medarbejderne holder øje med, hvad børnene udtrykker interesse for. Og prøver at understøtte disse interesser ved at lave flere aktiviteter med disse emner. Det kan fx være, at nogle børn taler meget om Spiderman, eller at børnene bliver meget optagede af at komme perler på tråd.
På tilsynsdagen ses det, at børnene følges i deres ønsker, som når et barn ønsker at være med ved et andet legebord end det bord, barnet i første omgang havde sat sig ved. 
Det anbefales at fortsætte med at stile efter et hus med en rar stemning, hvor børnene bliver set, hørt og understøttet, og hvor børnene får mulighed for at have medbestemmelse på deres hverdag.

I Elvergårdens læreplan står der også: ”På trods af at Elvergården er et stort hus med flere etager, ser vi os selv som ”et hus”. Det betyder, at personalet sparre med hinanden, og vi sikre vidensdeling på tværs af hele huset.”
På tilsynsdagen opleves det, at Elvergården fremstår som et hus. Selvom der er forskel på stuerne, få tilsynsførende et billede af, at strukturen og det, der foregår på stuerne, skaber en ensartet rød tråd igennem huset. På alle stuerne opleves det både om formiddagen og eftermiddagen, at børnene har mulighed for at deltage i små grupper, hvor de voksen fordeler sig imellem børnegrupperne. Det ses fx i børnehaven og vuggestuen, i forhold til de aktiviteter børnene har mulighed for at deltage i. I vuggestuerne ses det fx flere steder, når børnene gøres klar efter frokost til at komme ud at sove, at en til to voksne skifter børnene, en rydder op, imens en voksen sidder med gruppen af børn i et hjørne af stuen og læser bog. Det ser ud som om, at der er en klar rollefordeling, og at børnene kender rutinen og er trygge i overgangen. I medarbejderinterviewet beskrives det, at medarbejderne i hele huset har fået en mere fælles forståelse for børnesyn. Det beskrives, at det tidligere har været mere stueopdelt, men at der nu arbejdes i zoner, og at det giver et større fællesskab i huset. Medarbejderne fortæller, at idet børnene opdeles i mindre grupper, skabes der større nærværd og fordybelse, og det giver mulighed for at komme alle børnene rundt, at følge børnene og tilbyde børnene legefællesskaber.
Det anbefales at fortsætte arbejdet med at være ”Et hus” ved at arbejde på tværs af stuer og etager og ved at have ensartede rutinerne i gennem hele huset.

Eksempler:

Eksempel 1:

Om formiddagen kommer et børnehavebarn hen til tilsynsførende og spørger: ”Hvad laver du her?” Tilsynsførende svarer: ”Jeg skal se, hvordan det er at gå i børnehave. Er det godt at gå i børnehave?”. Barnet svaret: ”Ja”, tilsynsførende spørger: ”Hvad er det, der er godt ved at gå i børnehave?”. Barnet tænker lidt og svarer så: ”At hvis man er sulten, må man godt bare tage en mad”.

Eksempel 2:

På en børnehavestue kommer 14 børn og to voksne gående ind på stuen og synger Luciasangen. Børnene øver sig til, at de skal gå Lucia-optog dagen efter. Da gruppen er gået ud fra stuen, kommer et barn hen til en voksne, der sidder ved tegnebordet for at få et kram. Barnet ser helt betuttet ud. Den voksne krammer barnet og siger: ”Blev du helt genert, da alle børnene pludselig kom ind og sang luciasang?”. Barnet kommer op og sidder ved tegnebordet.

Trivsel, samspil og kommunikation

Vi ser efter:
Hvordan børnene ser ud til at trives i samspillet med de andre børn og de voksne. Vi ser efter, hvordan kommunikationen er mellem børnene, og hvordan kommunikationen er mellem børnene og de voksne. Ligeledes ses der på den interne kommunikation medarbejderne imellem. Endvidere vurderer tilsynet, hvordan den forældrerettede kommunikation har sammenhæng med dagtilbuddets målsætninger. Der ses på kommunikationen mellem dagtilbud og forældre: Hvordan kommunikeres der digitalt, og hvordan foregår den daglige kommunikative interaktion personale og forældre imellem.

Delkonklusion:
På dagen for tilsynet opleves der i hele huset mange eksempler på god kommunikation. 
De voksne er nysgerrige på børnene og taler med dem om deres lege og de aktiviteter, de laver sammen. Der er fine samtaler imellem børn og voksne. De taler sammen i garderoben fx om at tage tøj af og på, om motiver og farver på tøjet, og ved frokostbordet tales der fx om maden i madkasserne. Der ses eksempler på, at de voksne oversætter det, børnene udtrykker, som når et barn ved Lego bordet siger ”Viu viu” og den voksne siger: ”Har du bygget en brandbil?”. 
I en vuggestue ses vokseninitierede lege, hvor der tælles, og der tales om farver, fx når de leger en hesteleg, og alle børnene får haler på i forskellige farver. På en stue spørger en voksen et barn, om det glæder sig til i morgen, hvor der skal være Lucia-optog. Det gør barnet. De taler om, at både mor og far kommer. Barnet fortæller, at i dag er det skolen, der holder Luciaoptag. Den voksne bekræfter det, som barnet siger, og fortæller, at det er derfor børnehaven har Lucia-optog dagen efter, så de forældre, der har børn både i børnehave og skole, kan se deres børn gå Lucia-optog. 
Imellem børnene opleves også gode samtaler ved fx tegne- og Lego- borde, ved en vindueskarm står to børn og leger med en juledekoration. Sammen taler de om, at der er en, der arbejder ud på legepladsen.
De voksnes kommunikation med hinanden er koordinerende i forhold til børnene og i forhold til den struktur, som får hverdagen til at fungere på stuerne. Fx kommer en voksen, som er ved at skifte de børn, der er vågnet efter deres lur, ind på en stue i vuggestue og siger: ”Vi er lidt i tvivl om, hvad X havde på før han kom ud at sove”. Den voksne på stuen går med ud for at hjælpe. På en anden stue siger en voksen til de andre voksne: ”Nu går jeg ud på legepladsen med fem børn, så kan I bare sende børnene ud til mig efterhånden, som de bliver klar. ”
Forældrekommunikation
En far siger på vej ud af døren, at de glæder sig til i morgen, hvor der er julefest og børnene skal gå Lucia-optog, og en mormor vil gerne høre, hvor længe barnebarnet har sovet til middag. 
På stuen hvor alle børnehavebørnene er samlet, er der i hentesituationen ikke mange samtaler forældre og medarbejdere imellem, men de ser hinanden og hilser. I medarbejderinterviewet beskrives det, at samarbejdet med forældrene vægtes højt. Det er af stor værdi, at nå at tale med forældrene i afleverings- og hente øjeblikkene, men hvis det er længere samtaler, opfordres der til at holde et møde. Hvis der er brug for at give forældrene særlige oplysninger om barnets dag, og det faste personale på en stue går hjem, før barnet hentes, sørger de for at give oplysninger videre til en anden medarbejder.
Hver dag skrives der ud til forældrene på AULA om, hvad børnene har lavet. Medarbejderne beskriver, at det gør det lettere for forældrene at tale med deres børn om, hvad de har lavet i løbet af dagen.  
Forældre tilbydes en samtale, når de har gået i Elvergården i tre måneder. Der er også en førskolesamtale. Medarbejderne beskriver, at forældre altid kan bede om en samtale.
Det anbefales, at holde fast i og videreudvikle den kommunikation, der ses i huset både imellem børnene og imellem de voksne og børnene. Ligesom det anbefales at holde fast i den koordinerende kommunikation imellem medarbejderne, fordi det giver børnene mulighed for at blive set og hørt og dermed trives og udvikle sig.

Eksempler:

Eksempel 1:
På anden sal i motorikrummet leger seks børn og en voksen. Nogle børn balancerer på en motorikbane, andre kravler ud og ind af vinduet i et hus lavet ud af skumgummi dele, og to børn leger med en stor balance skumgummi halvkugle. Det ene barn kravler op på halvkuglen og viser og fortæller det andet barn, hvordan man gør. ”Det er svært, nu skal du prøve. Du skal bare sidde helt stille.” Det andet barn kravler op på halvkuglen og sidder og balancer fint uden at vælter af. ”Du kan også!”, siger barnet, der først kravlede op. 

Eksempel 2:
I vuggestuen er børnene ved at blive gjort klar til at sove. Børnene kommer ud på badeværelset én ad gangen. Imens sidder en voksen og syv børn på en madras på stuen og læser bog. På badeværelset kommer et nyt barn ud på toilettet. Den voksne siger: ”Oj, du skulle skynde dig. Du skulle rigtig tisse”, barnet svarer: ”Jeg løb hurtigt”. Den voksne siger til barnet: ”Kan du lyne trøjen op?”, barnet lyner op, og den voksne udbryder: ”Neej en fin trøje, den har jeg da ikke set før”. Sammen ser de på trøjen. Der er dinosaurusser på trøjen. Barnet fortæller den voksne navnene på dinosaurusserne, den voksne siger: ”Du kan simpelthen navnene på dem alle sammen”.

Lærings- og børnemiljøer

Vi ser efter:

Hvordan de pædagogiske læringsmiljøer er tilrettelagt. Hvordan det inddrager hensynet til børnenes perspektiver, deltagelsesmuligheder, børnefællesskaber og børnenes forskellige forudsætninger for læring. Der skelnes mellem de relationelle læringsmiljøer og den fysiske rammesætning af de pædagogiske lærings- og børnemiljøer. Der ses efter vekselvirkning i lege og de pædagogiske aktiviteter- både i de planlagte og spontane lege og aktiviteter. Børnemiljøerne betragtes ud fra tre forskellige perspektiver: det fysiske, det æstetiske og det psykiske.

Delkonklusion:

I Elvergården ligner stuerne hinanden. De er indrettet med flere legehjørner med mulighed for mange forskellige lege som fx køkken, konstruktionslege, billege mm. Der er også indrettet steder med mulighed for at læse bøger og der er grupper borde og stole, hvor børn og voksne kan fordybe sig i lege og spise mad. På anden sal er der indrettet forskellige rum med særlige egenskaber, som fx motorikrum og tumlerum. I medarbejderinterviewet beskrives det, at der er planer om også at indrette et science- og et sanserum. Medarbejderne beskriver, at indretningen af stuerne og rummene med særlige egenskaber giver gode muligheder for at arbejde i små grupper med børnene.
Også legepladsen er indrettet med forskellige rum, en del af legepladsen er nyindrettet med drivhus, hønsehus, bålplads og bede til dyrkning. Medarbejderne fortæller i interviewet, at de i arbejde med at zone inddele legepladsen også har udviklet nogle aktivitetskasser, som børnene kan bruge til mere stillesiddende aktivitet under halvtaget på legepladsen.  På mange vægge, døre og i trappeopgangen er der malet eventyrlige billeder, som børnene kan gå på opdagelse i.
Der er i Elvergården mange gode både fysiske og æstetiske rum. Der ses mange stuer med orden og overskuelighed, men også nogle stuer, som med fordel kan blive gennemgået og ryddet op, så børnene gives et endnu bedre overblik over legemulighederne.
I Elvergårdens læreplan beskrives det, at der arbejdes med at opdele børnene i mindre aktivitetsgrupper. Derudover beskrives det, at der sættes fokus på den pædagogik og læring, som foregår i gentagelserne i dagligdagens rutiner, ved fx måltiderne, i garderoben, ved bleskift, håndvask, når tøj skal tages af og på osv. (s.16). I medarbejderinterviewet beskrives det, at der er udviklet ny struktur og systematik fx på legepladsen i forhold til voksenfordeling og legezoner. Medarbejderne beskriver, at de oplever, at det virker godt og skaber ro for børnene. 
På tilsynsdagen ses der mange gode rutiner, og det er tydeligt, at børnene kender rutinerne. Det ses fx på børnene i eksempel 1 herunder. Det ses på mange af stuerne, at børnene kender rutinen med at stille deres madkasser og drikkedunke tilbage i køleskabet og tørre sig med vaskekluden efter frugt. På gulvet i vuggestuens garderobe sidder små grupper af børn på deres flyverdragter og understøttes af en voksen i at lære at tage flyverdragten på. 
På dagen for tilsynet ses det også, at strukturer i forhold til børne- og vokseninitierede aktiviteter og lege fungerer godt. I hele huset tilbydes børnene aktiviteter, som giver børnene deltagelsesmuligheder. Alle steder i huset er det muligt at lege selv eller med en voksen. Der ses også lege og aktiviteter, der lægger op til både lav og høj aerosol, som fx ved tegnebord eller på motorikbane. Det anbefales at holde fast i og videreudvikle på dagligdagens rutiner, og på strukturen som er skabt i forhold til lege og aktiviteter.
Sidst på dagen for tilsynet er det besluttet, at alle børnehavebørn samles på én stue. På en af de stuer, der ikke er opsamlingsstue, kl. 15.30 står stolene på nogle af bordene, selvom børnene stadig leger på stuen. Klokken 15.40 på den stue, hvor alle børnene og voksne opholder sig, oplever tilsynsførende, at der er meget uro og en summen af stemmer fra både børn og voksne. Ni børn løber og hopper rundt på gulvet i rummet, syv børn sidder om et bord og laver perler, seks børn sidder rundt om et bord og bygger en borg med en voksen, en lille gruppe børn leger i køkkenhjørnet. Der er tre til fire voksne, som understøtter børnene, og løbende kommer forældre og henter deres børn.
På et tidspunkt på dagen, hvor børnene har været i gang hele dagen, kan der godt være brug for ro, og den er svær at finde på én stue med mange trætte børn. Elvergården bør overveje, om det læringsmiljø, som børnene tilbydes sidst på dagen på tilsynsdagen, er optimalt for børnene, de voksne og forældrene. Desuden kan Elvergården med fordel vente med at stole op, til børnene ikke længere er på stuen. Der er lang tid fra kl. 15.30 og til de sidste børn kan blive hentet.

Garderoberne er små i Elvergåden, og der er ikke plads til store grupper af børnehavebørn. Det kommer tydeligt til udtryk på dagen for tilsyn, da alle børnehavebørnene kommer ind fra legepladsen samtidig. Tilsynsførende møder børnene på vej ind fra legepladsen, hvor børnene stuevis står i kø foran lågen til indgangen. Stuevis går børnene op ad trappen til garderoberne på anden sal. I de små garderober er der mange børn og et højt lydniveau. Selv med en understøttende voksen i garderoben, er det svært at hjælpe børnene i det læringsmiljø, garderoben bør være. Der bør arbejdes på at skabe et bedre læringsmiljø i garderoben. Fx ved at børnene kommer i garderoben i mindre grupper ad gangen. Elvergården kan med fordel lade sig inspirere af den gode struktur, huset har skabt i forhold til leg og aktiviteter i inden- og udendørsmiljøerne. 
Det ses flere steder et læringsmiljø, hvor de voksne forbereder børnene, før noget nyt skal til at ske. På en børnehavestue går en voksen rundt til alle de forskellige små grupper af børn, der leger på stuen og siger til dem hver især: ”Jeg sætter lige uret. Når det ringer skal vi have frugt”. Uret sættes til 5 minutter, og da uret ringer, siger en voksne: ”Så er der frugt. Venner uret har lige bippet, vi skal rydde op.” På en anden børnehavestue er uret sat til 10 minutter lige i begyndelsen af frokosten. Også her bliver børnene forberedt, på at uret ringer om et minut, så børnene igen kan tale stille sammen, mens de spiser resten af deres mad. Tilsynsførende oplever også her, at det virker som om, børnene kender rutinerne, og at det sammen med forberedelsen skaber mange gode overgange i hele huset. Det anbefales at holde fast i og videreudvikle et læringsmiljø, hvor børnene forberedes på det der skal ske, så børnene forsat gives mulighed for at få overblik over dagligdagen hele dagen igennem.  
På en enkelt stue oplever den tilsynsførende, at en overgangssituation fra leg til frokost, kunne have været langt mere gennemskuelig og rolig for stuens børn. Se eksempel 2 herunder. Overgangen indeholder noget nyt i forhold til en daglig rutine, nemlig at børnene skal have nye pladser. Som det kan ses i nedenstående eksempel, bliver situationen urolig og uoverskuelig. Man bør overveje, hvordan børnene i lignende situationer kan blive informeret og forberedt, på nye rutiner eller tiltag, uden at personalet føler sig nødsaget til at tysse på børnene og råbe for at skabe ro.
På samme stue opleves det også, at kommunikationen over for børnene kan forbedres. Se eksempel 2. Børnene bliver spurgt, hvad shhy betyder. Da et barn siger, at det betyder, at man skal være stille, viser det sig, at det er et andet og meget abstrakt spørgsmål, den voksne vil have et svar på. 
Også i spørgsmålet om et barn ved, hvordan det skal sidde ved alene-bordet, og om den voksne skal finde barnet en anden plads, ved vi reelt ikke, hvad barnet svarer ja til, fordi barnet bliver stillet flere spørgsmål på en gang. I dette eksempel bruges spørgsmålene retorisk, og måske er det slet ikke meningen, at barnet skal svare.  Den slags kommunikation stiller urimelige krav til børnenes abstraktions niveau.

Eksempler:

Eksempel 1:

Klokken 14.30 på en stue i vuggestuen sidder 11 børn omkring et langt bord sammen med to voksne. De har spist frugt og får nu læst en bog op. Den voksne sidder for bordenden og læser, viser billederne fra bogen og skaber dialog ved at stille børnene spørgsmål om historien. Børnene er optagede af historien og af at svare på spørgsmålene. Historien er slut, og den ene voksne siger: ”Er I ved at være færdige med maden? Så kan I pakke madkasserne sammen og få en vaskeklud, så I kan vaske hænderne.” Børnene får en klud og tørrer hænderne. De kravler ned fra bordet og smider kluden i skraldespanden. En voksen står ved køleskabet, børnene henter madkasser og drikkedunke på bordet og sætter dem selv i køleskabet.

Eksempel 2:

På en børnehavestue med ca. 20 børn og tre voksne er børnene i gang med mange forskellige lege. Nogle børn leger selv, om et langt bord sidder seks børn og tegner med en voksen, om et andet bord sidder syv børn og en voksen og bygger med Lego. De voksne inviterer børnene ind i legene. En voksen siger fx: ”X har du lyst til at tegne”. 
På et tidspunkt siger de voksne til alle børnene, at det er tid til at rydde op, så de kan komme til at spise. Der bliver ryddet op. Børnene er fordelt rundt på hele stuen, de står, går lidt rundt og nogle sidder, rummet er fyldt med børnestemmer. En voksen stå med en seddel i hånden og siger meget højt ud i rummet: ”Nu skal I lige høre!”. Et barn siger hurtigt: ”Vi har fået nye pladser!”. Den voksne siger: ”Shhhy, ja vi har fået nye pladser!” Den voksne går rundt med sedlen og fortæller børnene, hvor de skal sidde. De andre voksne på stuen hjælper også børnene på plads. En voksen siger noget om fordelingen rundt om bordene. En voksen råber, at børnene skal være stille og siger så: ”Nu har alle fået nye pladser, er det nogle gode pladser?” Børnene svarer: ”Ja”.  
En voksen siger til et barn, der sidder ved bordet uden voksne: ”X, hvad var der med det bord, hvor man skal sidde alene? Kan du finde ud af det? Jeg kan lynhurtigt finde en anden plads til dig, skal jeg det?”, ”Ja” svarer barnet.
Shhhy siger en voksen højt. Den voksne siger: Kan I huske hvad shhy betyder?”. Et barn siger: ”Det betyder, at man skal være stille”. Den voksne siger: ”Ja, det er det, man skal gøre, men hvad betyder shhhy? Vi har læst det i en bog, og det var kun X (et af børnene på stuen), der kendte ordet”. Den voksne svarer selv på spørgsmålet: ”Det hedder at tysse”.
Den voksen slukker lyset på stuen og spørger: ”Er det for mørkt?”. Nogle børn svarer ja, andre svarer nej. Den voksne siger:” De, som synes, det er for mørkt, rækker hånden op”. Tre til fire børn rækker hånden op. Den voksen siger: ”Er det tilpas med lyset slukket?” Fire til fem børn rækker hånden op. Mange børn reagerer slet ikke med at række fingeren op på de to spørgsmål. Den voksne vurderer, at lyset skal være slukket, og siger ikke mere.

Dokumentation, refleksions- og evalueringskultur

Vi ser efter:

'Hvordan den pædagogiske dokumentation og dataindsamling er tilrettelagt. Der ses ligeledes efter, hvilken systematik for refleksion og evaluering der er til stede. Hvilke metoder og strategier benyttes for at opnå husets pædagogiske mål og for at skabe evaluering og udvikling af dagtilbuddets pædagogik.

Delkonklusion:

I interviewet med medarbejderne beskrives det, at de fx evaluerer, når de laver LTU-undersøgelse eller bruger det digitale system Hjernen og hjertet. Det beskrives, at begge dele kan give nye gode perspektiver på ydre elementer, der giver fx flere eller enkelte børn udfordringer. Det beskrives, at der ikke er et fast system for hvornår, der laves LTU, og at de ikke laves så tit.
Medarbejderne beskriver, at det især er på personalemøder, at der er fokus på refleksions- og evalueringskulturen. På personalemøderne reflekterer de voksne om, hvad de synes virker godt for børnene. Tilsynsførende får i interviewet indtryk af at, der ikke er så stor fokus på en systematisk dataindsamling i evalueringskulturen, og at børnene fx ikke inddrages i dataindsamlingen, så man også ad den vej kan undersøge børneperspektiverne, på det som evalueres.
Der bør arbejdes på, at styrke udviklingen af den refleksions- og evalueringskultur, som spirer i Elvergården. Der bør arbejdes med at sætte fokus på, hvilke mål der er for evalueringen, og hvordan der kan indsamles data, som kan analyseres og give en dokumenteret viden til forbedring af børnenes læringsmiljøer. Desuden bør der sættes fokus på, hvordan børnene kan være med til at indsamle data, så der skabers et endnu større kendskab til hvad, der er børnenes egne perspektiver.

Eksempler:

I interviewet med medarbejderne beskrives det, at man inden for den sidste tid og efter det sidste tilsyn har Elvergården arbejdet på at udvikle legezoner især på legepladsen. Legezonerne skal give børnene bedre lege- og valgmuligheder, når de er ude på legepladsen. Det beskrives ved interviewet, at der i første omgang blev lavet en legezone under halvtaget på legepladsen. Der blev lavet tre kasser - en med bøger, en med Lego og en med tegnegrej.
På personalemødet reflekterede medarbejderne sig frem til, at den ny zone under halvtaget gav børnene bedre legemuligheder. Det førte videre til at dele legepladsen op i flere zoner med voksne tilknyttet de forskellige zoner, så de voksne i hver sin zone kan understøtte børnene bedst muligt.  Der er fire til fem voksne på legepladsen sammen med børnene. En voksen er under halvtaget, en voksne er ved toilettet og fodboldbanen, en voksen har skur zonen, en voksen kan i sin zone fx facilitere en leg med bilvask og benzinstation. Der ud over er der altid en voksen, der ikke er knyttet til en zone, men som kan understøtter der, hvor der er brug for det.